I Egebo Børnehave vægter vi den genkendelige og forudsigelige hverdag, med fokus på udvikling af børnenes kompetencer gennem hele dagen, hvor børnene møder kendte voksne, som igennem nærvær, omsorg og anerkendelse skaber tryghed og tillid til at barnet kan bevæge sig ud i legen, fællesskabet og nye relationer og aktiviteter.

Hverdagen er delt op så der er en vekselvirkning mellem de store og mindre fællesskaber, i mellem de planlagte aktiviteter og de børneinitierede aktiviteter og lege og at børnene kan danne relationer i samme, og på tværs af alder. Den uforstyrrede leg og børneinitierede leg er lige så prioriteret som de faste planlagte vokseninitierede aktiviteter, da læring også fordres gennem legen, gennem de relationer og roller børnene indgår i.

Vi er opmærksomme på, at der skal være en balance mellem det store fællesskab og det mindre, at rammen for læring også indebærer, at man er organiseret i mindre grupper i løbet af dagen. På udvalgte tidspunkter af dagen vil børnegrupperne endvidere være delt op i eget læringsrum med faste primære voksne. (2 primære voksne pr. gruppe). Når børnene er delt op i gruppe med de primære voksne, er det i aldersopdelte grupper. Årsagen til aldersopdelingen er, at det pædagogiske personale dermed kan målrette læringen i forhold dertil, - en fokuseret læring.

Eksempelvis er vores fokuserede læring i grupperne rettet på:

• De yngste: Relationer, selvhjulpenhed, kropsbevidsthed.
• Mellemgruppen: Relationer og deltagelseskompetencer.
• De ældste: skoleparathed.

Vi er dog opmærksomme på at aldersopdelte grupper kan have det minus, at man som barn bliver ”placeret” forkert, at barnet udviklingsmæssigt har gavn af, at være enten i en yngre eller ælde aldersgruppe, det tager vi hensyn til og vurdere løbende, også i samarbejde med forældrene.

Vores læringsmiljø i Egebo er tilrettelagt så det skaber rammerne for, at børnene kan afsøge, afprøve, udforske og eksperimentere.

Der er små kroge til den uforstyrrede leg, hvor barnet kan forsvinde ind i fantasien. Vi har plads til den stille leg med små figurer og dukker, konstruktionslege og kreative udfoldelser, men også til den aktive leg hvor der er mulighed for at kunne tumle og udfordre motorikken, hvor kroppen og stemmen kommer i spil. Den aktive leg kan være i Hop og krop lokalet hvor der er en madras, billeder af bevægelsesmuligheder, musik o.a. Der er også mulighed for aktiv udfoldelse i vores Science lokale hvor vi har et interaktivt gulv. Der er forskellige teknologiske muligheder som fordre en undersøgende tilgang, mikroskoper, metaldetektorer, Bee bob som giver børnene en læring om programmering. Vi er i læringen om teknologier opmærksomme på at kombinere det analoge med det digitale. De fleste af vores teknologier, er værktøjer der kræver at børnene er i bevægelse.

Igennem hele dagen er vi opmærksomme på, hvordan rummene både ude og inde bruges, således der kan skabes ro til fordybelse og leg.

Eksempel: Alle børn er på legepladsen. Anne og Sille får lov at være inde, da de ønsker at være sammen i et mindre fællesskab og lege uforstyrret. Det pædagogiske personale er opmærksomme på, at Anne indimellem kan have det svært med at indgå i tætte legerelationer og griber derfor pigernes ønske.

”Man kan kun være et sted, ellers er man ingen steder!”

For at sikre muligheden for ro og fordybelse er vi organiseret med en tydelig fordeling af det pædagogiske personale i læringsrummene, og ydermere med positioner som ”Nærværsmedarbejder” og ”Miljømedarbejder”. Nærværsmedarbejderens rolle er at støtte og vejlede børnene med fokuseret opmærksomhed uden at blive afbrud i nærværet eller forlade børnefællesskabet. Miljømedarbejderen er den der skaber det gode læringsmiljø ved at gøre det muligt for Nærværsmedarbejderen at være fordybet i interaktionen over længere tid. Miljømedarbejderens opgave er at klare de praktiske opgaver, sætte et plaster på, være tilgængelig for info fra forældrene, rundere inde og ude o. lign.

Rutiner, overgange og ventetid er alle et lærings-og udviklingsrun for børnene.

Vi er bevidste om rutinepædagogikkernes betydning for læring og har i Egebo delt disse op i 6 temaer som vi kalder Hverdagspædagogikker:

• Garderobe
• Måltid (frokost og eftermiddagsmad) 
• Toilet 
• Sove 
• Modtagelse 
• Oprydning

Eksempelvis: er garderobesituationen et pædagogisk læringsmiljø, her bruger vi tid til at børnene øver selvhjulpenhed, Det pædagogiske personale indtager en guidende rolle, hvor barnet øver sig i selv at tage tøj på i deres eget tempo, og hvor der er tid til samtalen om det der optager barnet. Eller samling om eftermiddagen i frugt-caféen, hvor børnene har mulighed for at mærke efter deres egne behov, om de er sultne, har mere lyst til at lege eller trænger til at slappe af i det mindre fællesskab i frugt-caféen.