Pædagogiske principper i måltidet:
Det fælles frokostmåltid i daginstitutionen skal bl.a. bidrage til, at børn udvikler sunde mad - og spisevaner tidligt i barndommen, og daginstitutionen er et af de miljøer, hvor barnet på en naturlig måde kan lære sig sunde vaner og holdninger, når det gælder mad, måltider og hygiejne.
Det fælles frokostmåltid er også en oplagt ramme i den pædagogiske praksis, hvor begreber som omsorg, opdragelse og læring kan udfolde sig. Ydermere har vi i Egebo og Naturbørnehaven også fokus på de tre G’er: ”Gode rammer, Guidning og Gentagelser”.

Vi lægger vægt på, at der skabes en god atmosfære med rolige og hyggelige rammer samt etik og bordskik omkring måltidet. Vi er opmærksomme på at have en dialog med børnene om mad, hvor råvarerne kommer fra, om madkultur og ofte også om andre væsentlige emner for børnene.

Selve måltidet foregår i mindre grupper og så roligt og stille som muligt. Der dækkes bord i fællesskab. Børn som voksne samtaler over maden ved eget bord. Man sidder ved bordet under hele måltidet. Børnene øver sig i at skabe overblik over egen tallerken og over frokostbordet. Hvor meget skal man tage på egen tallerken, man sender fadene videre, man beder om maden med navns nævnelse. Alle forsøger at smage på de forskellige madvarianter ved hjælp af små smagsprøver. Børnene selvstændighed øves og øges ved at øse og hælde op, i at smøre selv, at holde og spise med kniv og gaffel og mærke efter om man er mæt. Børnene rydder op efter dem selv og borde tørres af.

Ud over den gode oplevelse i fælleskabet omkring frokostbordet, med god atmosfære og dialog, er der som beskrevet mange læreprocesser i forbindelse med måltidet. Børnene sociale kompetencer styrkes i fællesskabet, deres selvstændighed styrkes, deres kropslige funktioner og bevægelser udvikles, de bliver kulturelt stimuleret, får indblik i natur og naturfænomener og deres sproglige kunnen udvides igennem dialogen om mad og i forbindelse med indtagelsen af måltidet.
Når børn spiser et fælles måltid, fungerer de som rollemodeller for hinanden, ligesom personalet er rollemodel og i dette samspil kan den sociale smag udvikles og styrkes.

”Kræsne” børn:
Med sjældne mellemrum oplever vi børn der er Kræsne. Vi ”tvangsfodre” ikke ”kræsne” børn, men opfordre i måltidet alle børn til at smage på tilbuddet. Ofte er smagsprøver, en måde der giver positiv respons. Vi tror på, at den ”sociale smag” vil udvikle sig over tid.
Ingen børn går sulten fra bordet. I de tilfælde hvor et barn ikke har spist af det pågældende frokostmåltid, sørger vi for at tilbyde andet.